OM CARSTEN

Jeg er freelance fotograf, medlem af Journalistforbundet og bosat i Nordsjælland.
Jeg tilbyder reportage, presse, virksomhedsportrætter og hvad der følger af fotografiske opgaver i en virksomhed eller organisation overalt i Danmark
Jeg har haft mange af mine kunder i rigtig mange år. Det tror jeg skyldes, at jeg lægger vægt på samarbejdsvilje, stabilitet og pålidelighed.
Se min profil på Linkedin
Jeg er gift med Pia og tilsammen har vi 3 børn, hvoraf den ene er hjemmeboende.
Jeg har en meget bred fotoerfaring indenfor stort set alle genrer. Årsberetninger,reportager, pressemøder ,valgplakater og meget mere har været en del af fotoarbejdet i år..Igennem det sidste år, har jeg været tilknyttet flere magasiner, og det kan også ses på min hjemmeside under galleri.
Bryllup, konfirmation og mærkedage er en stor tillids sag, og jeg lægger en stor ære i, at gøre denne dag til en uforglemmelig dag i billeder.Jeg var med til Frederik og Marys bryllup, og var dengang den første, der fik sendt et billede ud af Vor Frue Kirke, så det kunne komme på forsiden af en avis dagen efter. Deadline var 17.00 og billedet var der 16.57.
Se billedet her Frederik/Mary
Husk et godt billede siger mere end 1000 ord eller som jeg også siger
Mit billede er dit firma udadtil.
/ Carsten Lundager
———————————————————————————————————————————————————————–
Udtalelser om mig fra mit virke som fotograf:
Jesper Bo Bendtsen, Redaktør bladet Helse, tidligere Chefredaktør på Søndagsavisen.
Carsten Lundager er en “plus 20 procent fotograf”. Når han kommer hjem fra en opgave, har han altid billedet plus lidt mere. Det kan være en ny stemningmættet lyssætning, en anden vinkel end den mest oplagte, eller så har han placeret motivet/offeret på en anderledes scene, der underbygger historien på en ny opsigtsvækkende og interesseskabende måde. Det kan Carsten Lundager tillade sig – ikke alene fordi han er en god håndværker, men han lever sig også ind i opgaven, så han opnår at få offerets tillid. Det er i dette rum af opfindsomhed, håndværk og personlighed, de gode billeder tages.
Morten Outzen Jensen Chefredaktør Frederiksberg Bladet, tidligere Erhvervsredaktør Søndagsavisen.
Carsten er en formidabel icebreaker og er næsten aldrig i dårligt humør. Han har en utrolig god evne til hurtigt at skabe god kontakt. Om det er ministeren, der har haft en dårlig dag; studenten, der får huen på; skorstensfejeren på tagryggen, løberen i fuldt firspring eller Storebæltsbroens driftsleder i toppen af pylonen, i helikopteren, på supertankeren eller bag den økologiske ko, ja så er Carsten uforfærdet på plettet. Han er vild med at bruge naturen, miljøet og lege med lys og skygge.Og det der med det dårlige humør, det er faktisk kun, hvis øllet er dårligt, vinen sur eller nogen taler ondt om Paul McCartney.
Søren Søndergaard Pressechef Dansk Folkeparti, tidligere Direktør for Søndagsavisen.
Jeg har i over 20 år arbejdet sammen med Carsten Lundager. Carsten er en professionel håndværker og en venlig, empatisk og effektiv fotograf, der altid søger at få det rigtige billede i situationen, hvadenten det er reportagefotos, mode, sport, politik eller portrætter. I Carstens billeder kan man genkende personer og motiver – som at være der selv. Carsten Lundager er både en professionel fotograf og et menneske,som jeg er glad for at kende og som jeg anbefaler til alle, der kan drage nytte af hans faglighed og indstilling.